Lær dit barn at svømme

Lær dit barn at svømme

Nogle børn elsker at svømme fra dag 1, men der er også nogle børn, der er bange for vandet, og helst vil undgå en tur i svømmehallen. Vi har lavet en lille miniguide med gode råd, til hvordan du lære dit barn at svømme.

Skab tryghed og tillid

En vigtig del af svømmetræning med dit barn er at skabe tryghed og tillid. For at skabe tryghed og tillid under svømmetræning er du nødt til, at holde hvad du lover. F.eks. hvis du har lært dit barn at flyde i vandoverfladen med hjælp fra dig, så kan man nemt blive fristet til at give slip, så barnet flyder helt af sig selv. Men hvis barnet ikke er med på, at du slipper din støtte, så kan barnet blive bange og miste tilliden til dig. Det er dermed vigtigt, at du skaber et godt og trygt miljø under svømmetræning, og opbygger tillid til dit barn. Hvis du har styr på dette, så skal svømmetræningen nok udvikle sig, når barnet er klar til at tage næste skridt.

Regelmæssig træning

Ligesom med alt andet i livet så kræver svømmetræning også regelmæssig træning, før man bliver god til dette. I bør derfor minimum tage i svømmehallen en gang om ugen for at svømme træne. Hvis barnet synes det er sjovt at være i svømmehal, så kan du sagtens gøre det flere gange om ugen. Men du bør holde øje med om barnet stadig synes det er sjovt, og at det ikke bare bliver en sur pligt for barnet, at skulle øve i svømning flere gange om ugen.

Svømmetræning skal være sjovt

Den bedste motivation for dit barn er at holde svømmetræningen sjov og motiverende. Du kan f.eks. lave nogle små konkurrencer eller udfordringer, barnet synes er sjovt. Ved at bruge konkurrencer eller udfordringer, kan du motivere barnet til selv at ville svømme, holde vejret under vand, flyde i vandkanten osv. Du kan med fordel også bruge svømmeudstyr, der gør det ekstra sjovt for barnet, at lærer at svømme. Det er meget simpelt men yderst motiverende for dit barn.

Tag det i barnets tempo

Børn er forskellige, og der er også stor forskel på, hvor hurtig barnet lærer at svømme. Når i skal i gang med svømmetræningen, er det vigtigt, at du er tålmodig, og tager det i barnets tempo. Ellers risikerer du, at barnet synes det er trælst, at svømme og gider ikke at prøve. Når du skal lærer dit barn at svømme, vil du opleve at svømme træningen tit, er to skidt frem og et tilbage. Hvis der er nogle øvelser, barnet er bange for, så kan du med fordel finde en lettere øvelse, og vende tilbage når barnet er mere komfortabelt med denne øvelse.

Michella Pedersen
We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply

Babylivet
Logo
Shopping cart