Kan en baby sove i telt?

Kan en baby sove i telt?

Du kan godt tage på telttur med en baby, men der er en række forholdsregler, du bør følge når du har den lille med på telttur. Vi har i dette indlæg, samlet fire gode råd du bør følge, hvis du ønsker at tage baby med på telttur.

Prøv først med en kort telttur

Det kan være en god ide, at planlægge en kort telttur før i begiver jer ud på en der er længere. Den første gang kan det også være en god ide at tage på telttur, et sted hvor det er nemt at tage hjem fra, hvis alt ikke går som planlagt. En kortere afstand fra hjemmet giver også mulighed for at medbringe mere udstyr. Du kan eventuelt prøve den første telttur i baghaven, før du tager på telttur længere væk.

Tag godt med tøj med på turen

Når du er på telttur, så er det vigtigt at passe på varmen især for babys vedkomne, der altid skal havde tørt og varmt tøj på. Du bør derfor medbringe masser af forskelligt tøj, så du har en del skiftetøj. Hvis der er koldt om natten, så bør baby sove i en ulddragt, med strømper og en tynd hue, der hjælper med at holde baby varm om natten. Hvis du planlægger at gå på din telttur, så skal du havde vindtæt tøj med til baby.

Sovepose og ekstra underlag

Meget af kulden kommer nedenfra, når du overnatter i telt. Du skal derfor huske godt med liggeunderlag, så baby ikke får kulde nedenfra. Et godt underlag bliver også ofte brugt om dagen af baby til hygge og bevæge sig rundt på. Til at holde varmen om natten bør baby også sove i en junior sovepose, der hjælper med at isolere babys kropsvarme.

Medbring simpelt mad til baby

En telttur er typisk ret primitivt, og det sætter begrænsninger til maden til baby, og du bør derfor tage noget med hjemmefra, der er nemt at tilberede til baby. Det kan f.eks. være grød på pakke eller rugbrød, hvis baby er så gammel, at han/hun kan spise små rugbrød stykker. Det er også en stor fordel, hvis moren ammer baby, så har mor nemlig altid en madpakke til baby.

Michella Pedersen
We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply

Babylivet
Logo
Shopping cart