Babysvømning er en fantastisk aktivitet med din baby
Babysvømning er en fantastisk aktivitet med din baby
At lave noget med sit barn er på alle måder fantastisk. Det er godt for relationen og i vores travle hverdag er det en fin ting at få sat den slags i system.
Nu er det jo begrænset hvor mange aktiviteter man kan gå til med en baby, men babysvømning er én af dem.
Du kan gå til babysvømning stort set over hele landet og konceptet er mere eller mindre det samme. De fleste svømmehaller starter hold op løbende, så det altid passer med netop din barsel.
Du kan begynde med babysvømning, når din baby er 2-3 måneder gammel. Der er mange fordele ved babysvømning for dit barn, men som forælder har det også nogle fordele.
På en barsel kan dagene godt komme til at ligne hinanden og så er det rart at have en ugentlig dag, hvor man skal noget andet.
Der udover er det en aktivitet, der tager lidt længere tid end de 30 minutter, man er i vandet. Omklædningen og badet inden kommer til at tage væsentligt længere tid, når man har en baby med.
Og ofte synes babyen det er sjovt at sidde og lege med bruseren, så forvent ikke at det nødvendigvis bare er et hurtigt skyl, i badetøj og så i vandet.
Sørg for at afsætte god tid til omklædning, så det bliver en rolig og god oplevelse og ikke en stressende oplevelse for barnet.
Husk at det hele i svømmehallen er nyt for din baby.
Babysvømning vænner dit barn til vand og det har vist sig, at babysvømning har mange gode egenskaber både for barnet og for relationen mellem barn og forælder.
Der udover er det godt for barnets motorik at gå til babysvømning.
Husk: Bare fordi man er tilmeldt kan man godt springe over engang imellem hvis du eller baby har en træls dag, ikke er ordentligt udhvilet eller er småsyg.
Det er bedre at springe over end at gøre det til en dårlig oplevelse.
Vigtigt om udstyr
Bemærk at de fleste danske svømmehaller i dag kun godkender blebadebukser fra Splash About. De kaldes Happy Nappy og kan bl.a. købes her: https://www.faktorfobi.dk/splash-about
Bortset fra dét behøver du ikke meget udstyr for at gå til babysvømning. Det er en god idé at have et ekstra håndklæde til at pakke baby ind i.
Dels fordi der kan være koldt at gå fra omklædningsrummet til babybassinet men også fordi vandet til babysvømning er meget varmt (omkring 32 grader).
Det betyder, at det vil opleves som meget koldt, når man kommer op af vandet.
Husk også at medbringe noget mad, som din baby kan få lige efter svømning.
Altså noget, der er nemt at have med og nemt at give barnet. Typisk er barnet meget sulten og meget træt efter svømning.